Aarhus er en storby, og det betyder mange og komplicerede hændelser. Den frivillige styrke udgør en essentiel del af det samlede beredskab, der løfter opgaverne.
Vores frivillige indgår i Det Kommunale Støttepunktsberedskab, som rykker ud ved større ulykker og brande i Østjylland.
De frivillige indgår i dette beredskab som afløsningsmandskab for vores fuldtidsansatte.
Derfor gennemgår frivillige ved Aarhus Brandvæsen
uddannelse i brand- og redningstjeneste samt førstehjælp.
Vi søger lige nu frivillige til beredskabet. Kom til et
informationsmøde og hør mere.
Læs mere om de konkrete opgaver, som de frivillige løser
herDer er to måder at stå til rådighed for beredskabet på. Som frivillig kan man have en standardkontrakt, hvorefter man bliver opført på alarmeringslister og kan tilkaldes telefonisk. Man kan også indgå en tillægsaftale, hvormed man forpligter sig til at have vagt en uge af gangen, hver tredie uge.
De frivillige, som har vagt, skal kunne møde inden for en halv time ved alarmering, og får derfor udleveret en personsøger, som man skal bære på sig i vagtugen.
Vagtugen strækker sig fra tirsdag kl. 18.00 til tirsdag kl. 18.00.
For at sikre, at den frivillige kan betjene det komplicerede materiel på et højt niveau, deltager man hver tredie uge i et vagtskifte af cirka 2 timers varighed, hvor man træner i brug af materiellet. Vagtskiftet er placeret den aften, man indgår i vagt.
Det er muligt at bytte vagter med andre frivillige der har vagtfri uge, hvis man af forskellige årsager ikke kan stå til rådighed i den normale vagtuge.
Uddannelse Den frivillige skal gennemgå:
- 15 timers introduktionsuddannelse
- 12 timer grundkursus i førstehjælp
- 37 timers grunduddannelse indsats
- 15 timers specialuddannelse i Støttepunktets materiel
- 111 timers funktionsuddannelse indsats
- 20 timers håndtering af tilskadekomne
Uddannelsen gennemføres i weekender over 3-5 år. Efter bestået Grunduddannelse Brand kan man deltage i indsats.
Desuden kan den frivillige gennemgå en 37 timers ventepladsassistentuddannelse, hvor man lærer førstehjælp på et højt niveau.
VedligeholdelsestræningDen frivillige skal deltage i minimum 48 timers årlig vedligeholdelsestræning for at sikre at uddannelsen altid er opdateret. Vedligeholdelsestræningen afholdes altid tirsdag aften eller som lørdagsøvelser.
HelbredFor at blive frivillig skal man have et godt helbred og må ikke lide af klaustrofobi.
I forbindelse med grunduddannelsen og funktionsuddannelsen skal den frivillige gennemgå en helbredsundersøgelse. Helbredsundersøgelsen betales af Aarhus Brandvæsen.