|
Juletræer og juledekorationer
Der er omkring 1 million juletræer med levende lys på en ganske almindelig dansk juleaften, og mange flere juledekorationer. Når så få af dem går op i lys lue, er det, fordi vi godt ved, at vi skal være meget forsigtige netop denne aften.
Adventskranse og juledekorationer
- Brug selvslukkende lys.
- Brug lysmanchetter af staniol.
- Brug en ubrændbar og stabil lyseholder.
- Placer lyset, så dekoration og lys ikke kan vælte.
- Placer lysene, så de kan brænde frit ned med god afstand til brændbart pynt og bånd.
- Placer kranse og dekorationer, så de ikke kan antænde omgivelserne.
- Hænger kranse i loftet skal de hænge i ståltråd foruden de kulørte bånd, som meget hurtigt brænder over, hvis uheldet er ude.
Juletræer
- Brug så frisk træ som muligt, helst nyfældet.
- Stil træet i en spand vand indtil det skal ind i stuen.
- Når træet hentes ind, brug da en stabil fod, så det ikke kan vælte, helst en fod med vand (så drysser det heller ikke så let).
- Brug selvslukkende lys med ubrændbare lyseholdere eller elektriske lys.
- Placer levende lys frit på grenene, så flammen ikke kan antænde grene og pynt.
- Husk at have en spand vand eller en vandkande med spreder i nærheden.
|