1. at styrke den kommunale organisation i bestræbelserne på at forebygge større og uventede hændelser, hvor det er muligt og ved


2. at yde en effektiv afhjælpning og hurtig reetablering, når hændelser trods forebyggelse alligevel indtræffer

Formål og lovgrundlag
Plan for Fortsat Drift er den overordnede plan for Aarhus Kommunes samlede beredskab til imødegåelse af større eller uventede hændelser som f.eks. ulykker, katastrofer, epidemier, større forurening eller voldsomt vejrlig.

Plan for Fortsat Drift består af en Hovedplan, en række indsatsplaner opdelt efter tema og et antal alarmeringsplaner for de enkelte bygninger og kommunale institutioner. Se planerne til højre.

Aktivering af Plan for Fortsat Drift
Når hændelser indtræffer, som afviger fra magistratsafdelingernes normale driftssituation (Driftsniveau 0), indledes håndtering af opgaven i egen magistratsafdeling på baggrund af de instrukser, der findes i magistratsafdelingens Indsatsplan for Fortsat Drift.

Den ansvarlige forvaltningschef foretager en hurtig vurdering af egnet driftsniveau for opgaveløsningen og underretter herefter Beredskabschefen. Der skelnes mellem 4 driftsniveauer:

• Driftsniveau 0:
  Normal driftssituation, hvor dagligdagens opgaver løses.


• Driftsniveau 1:
  Uønsket hændelse, som håndteres i egen magistratsafdeling.


• Driftsniveau 2:
  Uønsket hændelse, som håndteres i en Koordinerende Styregruppe.


• Driftsniveau 3:
  Uønsket hændelse, som håndteres i Kriseledelsen.

Indvirkningen på kommunens evne til at opretholde serviceniveauet afgør den organisatoriske placering for håndtering af hændelsen. Hvis serviceniveauet er upåvirket løses opgaven på niveau 1. Hvis der er risiko for nedjusteret serviceniveau, løses opgaven på niveau 2. Hvis det er overvejende sandsynligt, at serviceniveauet skal nedjusteres i en periode, så løses opgaven på niveau 3.

Beredskabschefen har mandat til på Byrådets vegne at fastsætte det endelige driftsniveau for håndtering af hændelsen.

Du kan se kriterierne for opgavens organisatoriske placering her.

Håndtering af hændelsen

• Driftsniveau 1 - Egen magistratsafdeling
  Ved Driftsniveau 1 varetages opgaveløsningen i relevant magistratsafdeling med løbende underretning af Beredskabschefen.



• Driftsniveau 2 - Koordinerende styregruppe
  Hvis der er risiko for at en uønsket hændelse kan medføre et nedjusteret serviceniveau skal hændelsen håndteres på Driftsniveau 2.
  
  Ved Driftsniveau 2 foretager Beredskabschefen underretning af Borgmesteren og Stadsdirektøren. Borgmesteren eller Stadsdirektøren beslutter enten:
  
  
  
  1. at opgavens håndtering varetages af en Koordinerende Styregruppe eller
  2. at opgavens håndtering varetages af Kriseledelsen, som aktiveres.
  
  
  
  Den Koordinerende Styregruppe arbejder på mandat fra Borgmester og Stadsdirektør. Den Koordinerende Styregruppe har Beredskabschefen eller dennes repræsentant som formand. Derudover indgår lederen af kommunens KriseKommunikationsTeam (KKT) altid i Styregruppen. Beredskabschefen har pligt til at holde Borgmester og Stadsdirektør underrettet om sagens forløb. Borgmesteren og Stadsdirektøren kan til enhver tid aktivere Kriseledelsen. Den Koordinerende Styregruppe underlægges herefter Kriseledelsen.
  
  Den Koordinerende Styregruppe sammensættes af repræsentanter med beslutningskompetence inden for det relevante fagområde. Beredskabschefen gives mandat til at sammensætte gruppen. Den Koordinerende Styregruppe kan indhente ekspertise fra alle forvaltninger i kommunen. Den Koordinerende Styregruppe betjenes administrativt af Beredskabschefens stab.
  
  Borgmester, Stadsdirektør og Beredskabschefen beslutter i fællesskab tidspunktet for Styregruppens ophør. Herefter returneres til normalt driftsniveau.



• Driftsniveau 3 - Kriseledelsen
  Ved Driftsniveau 3 foretager Beredskabschefen underretning af Borgmesteren og Stadsdirektøren. Borgmesteren eller Stadsdirektøren beslutter herefter, at Kriseledelsen aktiveres.
  
  Kriseledelsen arbejder på mandat fra Byrådet.
  
  Kriseledelsens fødte medlemmer er altid:
  Borgmesteren, som er formand for Kriseledelsen
  Magistraten (dvs. alle rådmænd)
  Stadsdirektøren
  Beredskabschefen
  Direktøren for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
  Direktøren for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø
  Borgmesterens pressechef, som er repræsentant for KriseKommunikationsTeamet
  
  Kriseledelsen kan udvides med:
  Øvrige repræsentanter fra relevante magistratsafdelinger
  Eksterne relevante myndigheder, f.eks. politiet
  
  Borgmesteren gives mandat til at sammensætte gruppen. Kriseledelsen kan indhente ekspertise fra alle forvaltninger i kommunen.
  
  Borgmesteren, Stadsdirektøren og Beredskabschefen beslutter i fællesskab tidspunktet for Kriseledelsens ophør. Herefter returneres til normalt driftsniveau.

Kommunikation
Ved Driftsniveau 0 og 1 anvendes magistratsafdelingens interne kommunikationsmedarbejdere. Såvel intern som ekstern kommunikation varetages i egen magistratsafdeling.

Ved Driftsniveau 2 og 3 aktiveres kommunens KriseKommunikationsTeam (KKT) under ledelse af pressechefen i Borgmesterens afdeling eller dennes stedfortræder.

Krisekommunikationsteam (KKT)
Ved aktivering dannes indledningsvist et KKT på et mindre antal personer. KKT har altid Pressechefen fra Borgmesterens afdeling (eller en af pressechefen udpeget person) som formand. Der medvirker altid en kommunikationsmedarbejder fra den/de berørte magistratsafdelinger.

KKT kan inddrage et antal kommunikationsmedarbejdere, som er fordelt på alle organisatoriske niveauer i magistratsafdelingerne.

Formanden for KKT indgår i den Koordinerende Styregruppe eller Kriseledelsen alt efter, hvilket niveau opgaven løses på.

Interessentanalyse
Det påhviler KKT at udarbejde en foreløbig interessentanalyse ud fra hændelsens art. Interessentanalysen indgår bl.a. i beslutningsgrundlaget for den valgte kommunikationsstrategi.

Monitorering af mediebilledet
Det påhviler KKT at monitorere mediebilledet fra KKT bliver aktiveret. KKT holder formanden for den Koordinerende Styregruppe eller Kriseledelsen underrettet om den aktuelle mediesituation. Inddragelse af yderligere kommunikationsmedarbejdere kan være nødvendig alene til denne opgave.

Bearbejdning af indkommende information
Det påhviler KKT at analysere de indkommende informationer fra medier og andre kilder til brug for den Koordinerende Styregruppe eller Kriseledelsen. Yderligere ressourcepersoner fra Krisekommunikationsteamet kan aktiveres til dette formål.

Koordinering af ekstern kommunikation
Det påhviler KKT at koordinere det informationsflow, der genereres fra den koordinerende styregruppe eller Kriseledelsen.

Kommunikationsforbindelser
Er beskrevet i Indsatsplan for kommunikation.